Men jeg ved også at uanset hvor meget det kribler i fingrene for at lave om på nogle af tingene, så burde jeg bare slå koldt vand i blodet og nyde alle de spændende ting som vil dukke op i haven det næste halve år.

Men noget kan jeg da alligevel gøre. Der hører et kæmpe drivhus med haven. Foruden et næsten nyt hus.

I min plante kuvøse jeg købte sidste år er der sat en masse chilli igang, der næsten alle er begyndt at spire. Jeg har sået i både små potter og i jiffy briketter i et lille mindrivhus. For at se hvad er bedst. Alle potter har spirer men jeg venter stadig på nogle af de nyindkøbte frø i jiffy potterne. Nu sår jeg lige nogle flere nye frø i almindelige potter.

Snart kommer alle tomatfrø igang. I år vil jeg have mange flere slags. Sidste år måtte jeg nøjes med tre planter i vores lille drivhus op af væggen.

Huset har nogle få møbler , har lige fundet en flot blå/grå sovesofa der passer godt med de almueblå møbler der var der. Fik at vide af den tidligere ejer at de kom med byggesættet fra det tyske byggemarked hvor huset var købt. Nu vil jeg forsøge at følge stilen med de støvblå almueblå farver.

Der er altså forskel på høns., har jeg konstateret.

Nu da vejret er fint er vi endelig gået i gang med de haveprojecter der har ventet hele sommeren på at blive færdiggjort. Det har derfor været muligt at være langt mere i nærheden af vores hønsegård, da vi bl.a anlagde et blå bed i en runding om denne.
Jeg købte i november. de tre flotteste store sorte wyandot høner som erstatning for de gamle røde æglæggere, som jeg sendte til de evige hønsegårde i sommers. De flotte wyandotter lagde æg i et par dage og så holdt de pause indtil april (gudskelov for de gamle røde, der gav os æg hele tiden). Ind imellem sker det at de slipper udenfor hegnet der ikke er fæstnet for godt, men aldrig kan de finde ud af at komme tilbage, og tamme og tillidsfulde er de ej heller.
For fire uger siden blev den ene skruk, og nu lægger de ikke æg igen. Vi har høns fordi vi vil ha friske æg, og en sjælden gang tartar med rå blomme.
Efter en laaang køretur ud på landet fik vi for en uge siden hentet tre ekstra høns, to hvide italienere og en rød amerikaner som alle er gode æglæggere ved jeg fra tidligere.
De tre nye er nysgerrige og ved at være tillidsfulde, og den ene unge høne er begyndt at lægge æg.
Vi graver et stort stykke af græs væk på plænen lige nu, hvor mit nye staudehøjbed skal være. Alt græstørv gør denne gang gavn i hønsegården hvor jeg møjsommeligt lægger det på den bare jord så det blier en plæne i hønsegården, i det mindste i en stakket tid. Der er masser af orm i de græstørv som jeg først smidder ind så de kan rode, og bagefter lægger pænt som et tæppe. Vi slipper naturligvis også for bortkørsel af græstørv.
De tre sorte gider næsten ikke rode efter orm, de styrter forvirrede rund når jeg kommer ind i hønsegården.
De tre nye kommer straks hen mod mig, da de allerede har lært at når jeg kommer til hønsegården betyder det oftest lækkerrier af en art.
I flere dage er den ene hvide italliener ofte landet på toppen af hønsehegnet på stolperne når en af de sorte jager efter den. Så siger jeg den skal gå ned igen og det gør den så( det bliver nok ikke ved).
I dag var den ligesom de sorte kommet uden for hegnet mens jeg sad og hvilede på en stol i hønsegården efter mit græstørvarbejde. Hvordan jeg kommer ind i den hønsegård uden låge er noget at et tilløbstykke( og bør aldrig filmes) men det er med en køkkenstige udenfor hegnet og en stol i hønsegården.

Det tog den hvide høne ganske få sekunder at komme fra ydersiden og rundt om den halve hønsegård til den kendte stolpe den fløj op på hvor den flot kiggede på mig og kom tilbage i gården.

Tja..........kan ikke lade være med at tænke.........at nok så fin kan man være, men man behøver ikke at være noget særligt .......for at være en klog høne.

Og de fine sorte høns! Lige nu overvejer jeg suppegryden!

Konen i hønsegården.